N Y H E D S A R K I V

Status 

Æblesæsonen 2017 blev trods advarsel om et dårligt æbleår, til et nyt rekordår. 
Der blev indleveret færre æbler, men udbyttet af saften var bedre end 2016. Faktisk blev der presset den samme saftmængde, på trods der var 700 kg færre æbler. Og at dømme var de fleste æbler madæbler.
 
Æblerne blev presset lokalt, hvor det tidligere har været procedure at fragte æblerne til Mellerup for der at blive presset og fyldt på kartoner. Vi havde efter aftale entreret med mobilmost.dk i Skive. Den følgende tirsdag efter efterårsferien, startede mostningen på P-pladsen ved DagliBrugsen kl 10, og kl 15 var alle 4.000 kg æbler forvandlet til 520 kasser 5 liter most.
 
Dyrk dine egne æbler - beskæring og podning
 
Den 11. marts 2018 i Voel hallen er der dagskursus for interesserede i æbletræer og forædling. Til denne dag skal du have være klædt efter vejret, idet noget af tiden tilbringes i en have med æbletræer.
 
Husk at det er nu det er tid at klippe æbleskud til dette kursus. Skuddene skal opbevares i en plastikpose i køleskabet. Husk at skrive en note om hvilket træ det er taget fra, sort osv.
Vildstammen køber du på kurset, skal evt bestilles hos kursuslederen, læs herom på Gjern Aftenskoles hjemmeside
 
Selvmost
 
Vort eget mosteri på Aktivitetsgården Sorring er blevet brugt flittigt i sæsonen 2017. Til dem der benytter sig af tilbuddet er det vigtigt at bestille tid. Det har pt ikke været et problem, men der er ikke så meget plads på stedet når vi bliver for mange. Men det er hyggeligt. 
 
Hvis du ønsker at blander bær i mosten, er det en god ide at forberede sig på at have bærene klar. I bærsæsonen plukker du og skyller og fryser ned. Når det er æblesæson tages bærene op dagen inden og vi blander dem i hakkeren med æblerne. Den færdige saft varmes til 80 grader og er dermed pasteuriseret.
 
Vi sælger 3 liters BiB poser med taphane til 5,- kr. stykket.
 
Nye indkøb
 
Vi har indkøbt nye filterposer til pressen. Til at håndtere de store mængder æbler har vi indkøbt røde fiskebaljer.
 
Efterlysning
 
Vores overdækning i form af et partytelt blev desværre ødelagt under nedpakning. Hvis der er nogen der har et partytelt de vil sælge er vi meget interesseret.
 
Hjemmeside
 
www.sorringmost.dk er blevet opdateret og skulle gerne indeholde de oplysninger som der grundlæggende er brug for. Opdager du et eller andet der fejler er du velkommen til at give besked til foreningen.
 
Med venlige hilsener
Sorringmost.dk
19. januar 2018/km